mandag den 11. december 2017

Stor grøn krans


Kransen er lavet på en tyk halmkrans med naturens materialer fundet i skov og have

Der er brugt både lærke- og fyrrekogler

Nobelis, blød ene, thuja og buksbom

Grønt pudemos og rensdyrlav

Mosset er sat fast med kramper

De røde bær er fra et paradis-æble-træ og fuldender den julede krans

søndag den 10. december 2017

2. søndag i advent med snedække

En herlig weekend hvor sneen faldt og blev liggende og understøttede den dejlige julestemning sammen med bagningen af vanillekransene. Hyggelige timer med 2 lys tændt i adventskransen og julemusik i radioen.

Vanillekransene blev formet af den gamle kødhakker
Opskriften er fra 'God mad Let at Lave' bogen, med en hel vanillestang som hakkes fint, og mandler.
Bogen er gammel, jeg har haft den i de sidste 35 år og
 den er efterhånden blevet lidt laset af flittig brug

Sneen ligger hvidt stille og lyser så dejligt op i landskabet

Træerne er så smukke med det hvide drys

Hønsehuset som også var fint pyntet. Hønsekyllingerne 4 stk. er ikke begyndt at lægge æg endnu, selvom de er blevet over et halvt år, men vi befinder os jo også i den mørke årstid, så jeg forventer først de begynder til foråret. Hønemor lagde æg i nogle uger, så stoppede hun sidst på efteråret.

Hønsene valgte at blive inde i hønsehuset. Selvom døren stod åbent hele eftermiddagen, vovede de sig ikke ud i de hvide omgivelser. De plejer ellers at gå deres faste runde og skrabe efter småkravl, men ikke i dag.

Solsorte og andre småfugle futtede rundt i buskene

Køkkenhaven

Jordbærplanterne er dækket af sneen

Komposteren som bruges til køkkenaffald

Porrer, persille, broccoli og grønkål ligger lunt under snedækket

Der blev også kogt norske gærklejner


Med citronglasur smager de himmelsk

søndag den 3. december 2017

1. søndag i Advent

Vores adventskrans er bundet på en halmkrans

Nobelis gran og blød ene er skiftevis bundet på i grupper

Store fyrre-kogler og lærkegrene med kogler udgør den naturlige del af pynten

Nobelis'en er bundet på af ene spidser



Lyse glas-kugler og creme sløjfer

Metal kobber stjerner er placeret rundt på kransen sammen med et par echeveria, en lille smuk roset-plante, som altid er at finde i mine dekorationer









Så snart adventskransen tændes indfinder den hyggelige stemning sig og kaffen smager ekstra godt sammen med brunkagerne og tankerne kan stille gå på langfart i dejlige minder om varmt samvær med familien omkring den tændte adventskrans mens julens sange og salmer synges.

Forventningens glæde er stor


"Så tænder vi et lys i kvæld,
vi tænder det for glæde,
Det står og skinner for sig selv
og os, som er til stede,
Så tænder vi et lys i kvæld,
vi tænder det for glæde"

Glædelig advent


tirsdag den 24. oktober 2017

Kompostering i 3-rums kompostbeholder

I efterårsferien fremstillede min mand en 3-rums kompostbeholder af gamle riste og stolper.
Der kan sættes riste på forsiden også, hvis det bliver nødvendigt.

Kompostering er en proces, hvor organisk materiale omdannes af regnorme, skolopendre, tusindben, mikroorganismer m.fl. til et jordforbedningsmateriale. 

Kompostering er ikke en forrådnelse.

Kompostmaterialets sammensætning:

Kulstof- og kvælstofforholdet kaldes for C/N-forholdet.
 Da mikroorganismerne omsætter 30 enheder kulstof ved hjælp af 1 enhed kvælstof, er det optimale C/N forhold i en kompostbeholder derfor 30:1

Det drejer sig om at blande materialet, så der opnås et C/N-tal så tæt på 30:1 som muligt.
I en periode, hvor der er meget grønt planteafklip eller grønt køkkenaffald med C/N 20:1 f.eks. om sommeren, skal der kompenseres med en vis mængde halm, tørre blade eller grene på 50:1.

Kompostbeholderen skal dækkes til med plast, som vil holde på fugtigheden og forhindre at materialet ikke udvaskes.

I beholderen skal der komposteres på følgende måde:

Sommer:

Alt afklip og ukrudt fra haven findeles og lægges i beholder 1.
Det er vigtigt at der jævnligt rodes op i komposten, så plantedelene iltes.

I beholder 2 ligger forårskomposten.
 Den er nu 1/4 omsat og venter bare på at kunne komme over i beholder 3 .

I beholder 3 ligger godt og vel halvt omsat kompost og det er den bedste gødning, da der stadigvæk er "arbejde" for mikroorganismer og regnorme. Den lægges ud, hvor den skal bruges og arbejdes ned i jorden .

Efterår:

Beholder nr. 3 er næsten tømt i sommerens løb, og materialet fra beholder nr. 2 fyldes derfor over i beholder nr. 3. Det har komposteret hele sommeren og er klar til at modnes i vinterens løb.

Beholder 1 fyldes over i beholder 2 (omstikkes). 
Materialet lægges i lag på 20 cm. ad gangen og der drysses lidt frisk hønsemøg og lidt kalk mellem lagene, hvilket fremmer komposteringen.

Vinter:

Både efterår og vinter fortsættes med at fylde nyt materiale i beholder 1.

Forår:

Når stauder og buske klippes ned og beskæres, lægges materialet i beholder 1.
Komposten tages fra beholder 3 til at berige jorden med i bede og krukker. Den arbejdes ned i jorden før såning og plantning.

Beholder 3 vil blive delvist tømt, så hen på foråret fyldes beholder 2 over i den næsten tomme beholder 3, og beholder 1 fyldes over i beholder 2, så beholder 1 står klar til at modtage alt det nye afklip fra sommerhaven.

De søde mariebær sammen med de sidste georginer i gamle sylteglas.

fredag den 20. oktober 2017

EfterårsKranse

Krans med hyben, ellekogler, buksbom, blød ene og nobelis

Dejlige farver på disse hyben, fra grøn over grøngul til orange. De står i vores skov, i det stykke omkring skoven som kaldes bryn. Brynet består af lavere buske og således ikke af træer, som indenfor brynet.

Kransen er fin på trappen eller havebordet


Krans bundet på en pilegren med efterårets frugter og frøstande.

Rønnebær, frøstand fra blærespirea, hyben fra rose, ellekogler og bund af nobelis gran.

Det giver dejligt motion at gå på opdagelse i naturen og se hvad man kan finde af fine materialer.
Luften er frisk og humøret stiger, når man finder det man håber på.



I denne krans er der også brugt elletræets han-blomster også kaldet rakler, hvorfra der drysser pollen tidligt på året, ned på hunblomsterne, der er runde og som udvikler sig til små kogler.

Vores fresia står så flot med de skønneste hvide blomster og duften breder sig i stuen når blot der kommer en enkel stilk i en vase. De er meget holdbare snitblomster. Vi har dem bare i en plastpotte, men de gror godt. Om vinteren tages knoldene op og opbevares varmt - gerne ovenpå f.eks. et oliefyr, det er vores metode. De er ligesom katte - de elsker varmen om vinteren.

En tur i skov og have resulterede i dejlige materialer til både kranse og madlavning.




Rosa multiflora, mangeblomstret rose også kaldet mariebær.
De er så flotte lige nu med deres små orangerøde hyben

Grå nobelis gran, grønne ellerakler og røde små paradisæbler

Agern fra egetræer


Der er enkelte georginer tilbage

Æblerne her er Aroma, og er et godt spiseæble